Hvem er jeg

Indehaver og professionel uddannet hundefrisør.

Mit navn er Lise Frydensberg, jeg er 30 år og det her er min passion

1 Maj 2016 startede jeg på uddannelsen som hundefrisør igennem foreningen LHS. Den 3-årige uddannelse består af 5 eksamener af forskellige racer, anatomi, første hjælp til hund, adfærds og håndterings kurser. Som overordnet betyder at jeg er uddannet til at kunne tage mig af hvilken som helst pelstype din hund måtte have. Jeg har års erfaring og en uddannelse bag mig der gør at jeg kan håndtere og hjælpe de sensitive hunde der ikke er så glade for at komme til hundefrisør. Det er vigtigt at vi hjælper hunden med at rykke sine grænser, men at vi aldrig overskrider dem.

At tage uddannelsen som hundefrisør var ikke noget som lå fjernt for mig. Som ung pige under min studie tid i Vejle arbejdede jeg 4 år i min fritid som service pige i en hundesalon, hvor jeg var med til at vaske og tørre hundene. Allerede dengang synes jeg, at jeg havde det bedste job.  Så da jeg senere flyttede til Sjælland lå det meget naturligt får mig også at få uddannelsen som hundefrisør. Jeg kommer fra en familie hvor vi altid har haft hund i hjemmet og lige fra barnsben har min interesse og kærlighed til hunde været stor. Jeg har nu min egen virksomhed, som hedder Frydensberg Hundefrisør som blev stiftet D. 1 maj 2019.